Portreahtta  |
Forfatter Niels Ovllá Oskal Dunfjell | Språk/Giella: language Norsk

Jonill Margrethe Fjellheim Knapp (24) lea aadtjen njealjedem jaepiem medisijnestudijisnie Romsesne illeme. Daelie praksisejaepie jïh ånnetji ånnetji stuerebe dïedtem skïemtjiji åvteste vuertieminie don saemien medisijnestudeentese.

Jonill (gaskoeh) sov meatanstudeentigujmie ektine Merethe Bjørkås jïh Anne Berit Pulk.
Jonill (gaskoeh) sov meatanstudeentigujmie ektine Merethe Bjørkås jïh Anne Berit Pulk.

Les saken på norsk her.
Åarjelsaemien gïelese: Ellen Bull Jonassen

Jonill gaskoeh bïssemisnie tjåådtje juhtemen åvtelen gosse dejnie soptsestibie. Njieljie jaepieh universiteetesne Romsesne leah varke jåhteme, tuhtjie. Altese domtesh dohkh diekie svihtjieh gosse edtja sov gåetieluhpiem jïh studeentejieledem laehpedh.

Edtja maaje studeentine årrodh göökte vielie jaepieh, men ij seammalaakan. Praksise jïh dïhte mij gohtjesåvva Finnmarhkepaahke vuertieminie.

– Damtem manne jïjnjem sjïdteme ajve minngemes jaepien. Goh voestesjaepien studeente geajnoe joekoen guhkies domti, men daelie gaajhkem tjïelkebelaakan vuajnam. Nossemespïelem gaervies sjïdteminie, Jonill jeahta.

Finnmarhkepaahke

Voestegh edtja gåatan Totenen gåajkoe giesieeejehtallemasse. Dan ellen voestes jaepien gelline jaepine ij edtjh giesiebarkoem utnedh.

Men ij skuvlegærjide eevre svïegkesasse bïejh daan giesien. Mïetsken hov itjmie aalka.

Dïhte sæjhta ryöjreldihkie årrodh.

Båetijen jaepien Jonill edtja skïemtjegåetiepraksisem utnedh Hammerfestesne, voestegh gaektsie våhkoeh kirurgiske goevtesisnie jïh don mænngan gaektsie våhkoeh sisnjeldsmedisijnen goevtesisnie.

Abpe vïjhtede jaepie lea praksisejaepie.

Jonill i legefrakk
Jonill båetijen studijejaapan aavode.


Edtja aaj praksisem utnedh psykiatrijen goevtesisnie Altesne jïh sïejhmemedisijnesne Karasjohkesne.

– Praare lïeremetsavtse sjædta skuvlegærjide laehpedh jïh aelkedh skïemtjijh båehtjierdidh, men manne badth dïsse aavodem, jeahta.

Lohkh aaj: Samiske veivisere: – Et spennende år

Studeenth mah eah Finnmarhkepaahkem jallh plearoeh modellh veeljh, edtjieh bååstede Romsese jïh govhteden jïh minngemes jaepiem vaedtsedh medisijnestudijisnie.

Jonill edtja Hammerfestesne, Altesne jïh Karasjohkesne årrodh doh göökte minngemes jaepieh.

Riejries haestiemidie

Jonill jïh altese meatanstudeenth leah joekehts praksisem åtneme doh njieljie voestes jaepieh, men daelie tjuerieh riejries årrodh jienebh laavenjassh jïh stuerebe dïedtem haalvedh.

– Daate sån dovne lïerije jïh nuhteligs jïh mavvas sjædta, men manne riejries haestemem vaeltedh. Ibie dan jeenjesh mah praksisem Finnmarhkesne vaeltieh, guktie mijjieh mån lïhke dåarjoem åadtjobe.

Finnmarhkesne medisijnestudeenth vierhtine vuajnalgieh, dan åvteste ahkedh jienebh healsoebarkijh maehtieh fååtesidh dan guhkebe noerhtese båata.

Jonill demonstrerer
Jonill aaj eadtjohke studiji ålkoli. Gaskem jeatjah studeentetjirkije Saemien dåakteresiebresne.


Daate akte dejstie fåantojste man åvteste Jonill Finnmarhkepaahkem veelji.

Lissine saemien kultuvrem vielie jarngesne åtna ööhpehtimmesne.

– Mijjieh dïedtem åadtjobe jïjtsh skïemtjiji åvteste, jïh edtjebe goerehtimmieh jïjtjh darjodh, men hævvi aktem dåakterem iktesth utnebe mij mijjem bïhkede, jïh aaj dam bijjemes dïedtem åtna, jeahta.

Ij gåessie gih pradtjeme minngiemodtji nelnie

Mubpien gïjrese Jonill edtja aaj maasterem deelledh. Dïhte edtja mentaale healsoen bïjre vælnjoeh saemien noeri luvnie tjaeledh. Tuhtjie vihkele vielie dotkedh saemien healsoen bïjre.

– Gegkestem manne buektehtem dam guhkiem mierien åvtelen deelledh, guktie maahtam praksisem vielie jarngesne utnedh.

Man jïjnjem tïjjem nuhtjh studijidie?

– Eevre mænngan eelkim leam jïebnelaakan jïh eadtjohkelaakan barkeme. Manne naakeni bïjre daajram mah jaabnan tjuerieh pradtjedh, men im leah daarpesjamme dam darjodh. Men hævvi, maahta guhkies biejjieh sjïdtedh.

Men ij læjhkan damth satne lea jïjnjem dasseme mearan studeentine orreme. Vihkele mubpiejgujmie årrodh jïh healsoem gorredidh, naakede maam hokseme darjodh studeentetïjjen.

– Romsesne akte stoerre saemien byjrese. Dïhte lij vihkele munnjien gosse diekie ohtsim. Manne joekoen hijvenlaakan daesnie tråjjadamme, jeahta.

Bilde av skolebøker
Muvhten aejkien maahta seenhte sjïdtedh iehkedi, men Jonill lea væjkele struktuvren mietie barkedh studijigujmie.
Fra klasserommet
Daesnie Jonill jïh meatanstudeenth haarjeneminie saejrieh gaptjedh, jallh sutureereme mij faagegïelesne gohtjesåvva.


Saemien vierhtie

Jonill lea byjjenamme Totenisnie bielelen naan saemien byjrese sov bïjre, bielelen fuelhkie. Dan åvteste stoerre veanhtadimmieh utni don saemien studeentebyjresasse Romsesne.

Altese studeentedåehkesne aaj jienebh saemien maadtojne. Jïjtje sïjse bööti goh akte ållesth göökte studeentijste saemien kvotan tjïrrh.

Lohkh aaj: Ailin Danielsen – Nyhetsankeret

Daate öörnege edtja hoksedh nuekie dåakterh saemien maadtojne jïh maahtojne ööhpehtimmiem vaeltieh.

– Sjïere dïedtem damth goh saemiengïeleldh?

– Manne ånnetji numhtie ussjedamme jïh damteme. Dennie aktene bielesne sæjhta vierhtine årrodh saemien seabradahkese, men mubpene bielesne tjuara nïekedassem fulkedh jis dam sæjhta.

– Datne aalkeme daejredh man sisnie sïjhth spesialiseeremem vaeltedh?

– Nov gujht leam dam dorjeme, men seamma tïjjen im sïjhth dabranidh aktene vihties otnjegisnie joe daelie. Geajnoe sjædta gosse vaadtsa, vihtieslaakan jeahta.

– Raaktan daelie stööremes lastoem åtnam anestesijese, pediatrijese jïh sïejhmemedisijnese. Men daate maahta varke jorkesidh.

Reservesoejkesjem utni

Annje ij leah fuehpie goske tjuara veeljedh, jalhts guhkiem mænngan dïhte eajhnadovvi medisijnem lohkedh.

Joe åktsadinie klaassesne eelki ulmien vööste jïh tjarke barkedh. Dejnie jåerhkieji darjodh jåarhkeskuvlesne. Daate altese raerieh dejtie mah dåakterebarkoen bïjre nïekedieh.

Jonill som markør


– Men maanabaelien jïjnjh joekehts barkoej bïjre nïekedim. Akten boelhken åssjaldahkine stååkedim girtiegåassoehtæjjine sjïdtedh, ånnetji föörhkede.

Lohkh aaj: Sportsjournalisten

– Guktie jis naakenh dam luhkieh jïh sijhtieh dåaktarinie sjïdtedh, tjuerieh mujhtedh gellie jeatjah gieltegs nuepieh gååvnesieh jis ij sïjse båetieh medisijnese.

Jïjtje eajhnadovvi lohkehtæjjine jallh skïemtjesåjhterinie sjïdtedh jis ij lij sïjse båateme medisijnestudijasse.

Dejtie mah sïjse båetieh, sæjhta dam jiehtedh:

– Barkede jïebnelaakan jïh eadtjohkelaakan. Aellede vuertede goske tjoerede pradtjedh! Manne naakenh damtem mah dam dorjeme jïh eah leah eksamenem stååresjamme. Jïh dle vihkele dovne dam fysiske jïh psykiske healsoem vaarjelidh.

– Jïh naakede mij eevre seekere lea, ij gåessie gih gaervies dåaktarinie sjïdth. Iktesth maam akt leara. Vihkele faepeles årrodh jïh jijsie gaertjiedimmieh damtedh.

Tags:    åarjelsaemien gïelese   •   Jonill Margrethe Fjellheim Knapp   •   Link i bio   •   medisin   •   Nuoraidmagasiidna   •   Š   •   Samisk legeforening   •   Sørsamisk   •   UiT   •   ungdomsmagasin   •  

Sullásaš lohkamuš